(02-25) En aften med Nikolaj Hübbe
Tidspunkt
25.02.2020 kl. 19.30 - 25.02.2020 kl. 21.30
Sted
Falkonergårdens Gymnasium
Beskrivelse

En aften med Nikolaj Hübbe

 
Vi skal mødes med Nikolaj Hübbe, der i en samtale med Vibeke Wern fortæller om sine mange år med balletten i ind- og udland som danser og nu som balletmester og koreograf ved Den Kongelige Ballet.
 

Nikolaj Hübbe og Jon Axel Fransson, Kgl. Teater, Foto: Christian Als

Nikolaj Hübbe kom på Det Kongelige Teaters Balletskole i 1978, og i 1986 blev han engageret som korpsdanser ved Den Kongelige Ballet. Solodansertitlen fulgte i 1988.

Nikolaj Hübbe har gennemdanset et stort repertoire på Det Kongelige Teater: Bl.a. James i Sylfiden, Gennaro i Napoli, Carelis i Kermessen Brügge, Albrecht i Giselle, Romeo i Romeo og Julie, Struensee i Caroline Mathilde og titelrollen i Onegin.

I årene 1992-2008 var Nikolaj Hübbe solodanser ved New York City Ballet, hvor han dansede en lang række hovedpartier i bl.a. George Balanchine´s balletter: Agon, Apollon, Concerto Barocco, Jewels, Stravinsky Violin Concerto, og Nøddeknækkeren m.fl.

Nikolaj Hübbe har været balletmester ved Den Kongelige Ballet siden 2008. Han har skabt en ny version af Sylfiden og sammen med Sorella Englund nye versioner af bl.a. Napoli og Et Folkesagn.

Tid og sted: Tirsdag d. 25. februar kl. 19.30 i festsalen på Falkonergårdens Gymnasium, Sønderjyllands Allé 25, 2000 Frederiksberg.

Tilmelding: Senest d. 20. februar

Trafikforbindelser: Bus nr. 9A fra f.eks. Københavns Hovedbanegård (i retning mod Glostrup) går lige til døren. Kommer man med tog/metro, kan man køre til Vanløse Station og der stige på bus nr. 9A (i retning mod Operaen).

Parkering: Der er 2 timers gratis parkering i gaderne omkring Falkonergårdens Gymnasium, men derefter kræves parkeringsafgift.
 - Se også Frederiksberg Kommunes hjemmeside frederiksberg.dk

OBS! Der er også mulighed for at parkere i gymnasiets skolegård, som har indkørsel fra A. D. Jørgensens Vej. Der er plads til ca. tredive biler i skolegården.

Ballettens Venner