(03-03) Dansk Danseteater, åben prøve Last Dances
Tidspunkt
03.03.2020 kl. 15.45 - 03.03.2020 kl. 17.00
Sted
Dansk Danseteater, Operaen
Beskrivelse

Dansk Danseteater inviterer til åben prøve på Last Dances


 Rachel Tess

Den amerikanske Generator-koreograf Rachel Tess åbner dørene til en snak om og prøve på hendes første værk for kompagniet. Her konfronteres publikum med deres konventioner og rutiner for samvær i det offentlige rum.

Last Dances er iscenesat som ”den sidste dans danserne nogensinde kommer til at danse” og udfolder sig som en udforskning af hver enkelt dansers individuelle følsomhed og dansepraksis. Rachel Tess ønsker at skabe et intimt rum, der hvor vi ikke altid bliver tilbudt det. Med Last Dances forsøger hun at udfordre publikums konventioner og rutiner, når de besøger et museum eller et kunstgalleri, hvor de ellers måske blot ville være tilbøjelige til at browse og passere hurtigt igennem. Publikum vil kunne opleve både soli af enkelte dansere, men også et overvældende virvar af bevægelse og koreografi, når danserne sammen transformerer rummet. Dansk Danseteaters flerårige satsning GENERATOR er et program, hvor en eller flere fremadstormende koreografer får mulighed for at skabe samtidsværker i samarbejde med kompagniets dansere.

Tid og sted: Tirsdag d. 3. marts kl. 16.00-17.00 i en prøvesal i Operaen.

Indgang kl. 15.45
Indgang sker via Operaens personaleindgang, Ekvipagemestervej 10 – vi bliver hentet og går samlet ind.

Tilmelding: senest d. 28. februar 

Trafikforbindelser: 
Metroen kører fra Nørreport St. til Christianshavn St., herfra bus nr. 2A mod Refshaleøen. Står man af ved Gallionsvej, er der ca. 400 meters gang til Operaen. Man kan også benytte Havnebussen linje 992, der sejler fra Skuespilhuset og direkte til Operaen.

Ballettens Venner