(12-05) Julearrangementet
Tidspunkt
05.12.2021 kl. 12.45 - 05.12.2021 kl. 17.00
Sted
Peter Lieps Hus, Dyrehaven
Beskrivelse

Julearrangementet
Gæst: Henriette Muus



 Søndag d. 5. december kl. 12.45
i Pejsesalen i Peter Lieps Hus, Dyrehaven 8, Klampenborg

Menu: Helstegt dyrekølle og ris à l’amande

Når vi har spist, giver vi ordet til Henriette Muus, der fortæller om sine mange år med Balletten lige fra tiden på Det Kongelige Teaters Balletskole over årene som danser og solist ved Den Kongelige Ballet og i de senere år som pædagog.

Henriette Muus har gennemdanset et stort repertoire, og vi husker hende bl.a. i Birgit Cullbergs Pulcinella og Pimpinella, som Julie i Neumeiers Romeo og Julie, Svanilda i Coppelia, Olga i Onegin og i titelrollen i Sylfiden.
Ikke mindst har Henriette Muus strålet i hele Bournonvillerepertoiret, og hun har lavet lecture demonstrations og masterclasses i Bournonville over hele verden.
Da en knæskade satte en stopper for den aktive danserkarriere allerede i 1998, blev Henriette Muus leder af Det Kongelige Teaters Balletskole i Holstebro og fra 2002 leder af Teatrets dengang nyoprettede Balletskole i Odense.
Siden 2006 har Henriette Muus haft sit virke som pædagog på Balletskolen på Kgs. Nytorv.

Deltagerpris: 345,-kr. pr. person, som dækker helstegt dyrekølle med kartofler, vildtsauce, tyttebær og waldorfsalat, ris à l’amande samt kaffe/te med lidt sødt.
Desuden 1 øl /vand/glas vin til maden. Yderligere drikkevarer købes i baren.

NB! Til dem, der ikke spiser vildt – og til vegetarerne – sørger vi naturligvis for et alternativ til hovedretten. Blot gør opmærksom på det ved tilmeldingen.

HUSK, at vi som altid i løbet af dagen sælger lodsedler á 10 kr. til julelotteriet med mange gevinster – og HUSK, at Ballettens Venner ikke længere tager imod MobilePay!

Bindende tilmelding og betaling senest d. 15. november 

I skrivende stund vil der i henhold til de gældende retningslinjer i forbindelse med coronasituationen være mulighed for at være 100 personer i Pejsesalen.
Det kan dog nå at ændre sig både op og ned alt afhængigt af coronasituationens udvikling.
Pladserne fordeles efter først-til-mølle princippet.

OBS: Tilmeldingen er først gældende, når betalingen er modtaget.

Ved tilmelding via hjemmesiden modtages kvittering.

Trafikforbindelser: Nærmeste station med tog og bus er Klampenborg med en gåafstand til Peter Lieps Hus på 600 meter.

Parkering: Der er ingen parkeringsmuligheder ved Peter Lieps Hus.
Parkeringspladsen ved Bakken eller Klampenborg Station kan benyttes.

Afsætning og afhentning af dårligt gående kan aftales direkte med Peter Lieps Hus på
tlf. 39 64 07 86 eller e-mail: selskab@peterlieps.dk   - indkørsel gennem ”Kongeporten” ved Bakkens parkeringsplads.

Ballettens Venner