(09-27) Åbne prøver på Det Kongelige Teater
Tidspunkt
27.09.2021 kl. 16.00 - 27.09.2021 kl. 19.00
Sted
Gl. Scene
Beskrivelse

Det Kongelige Teater inviterer Ballettens Venner til åbne prøver på:


 

John Neumeiers Romeo og Julie. Musik: Sergej Prokovjev
Scenografi og kostumedesign: Jürgen Rose


Tid og sted:
Romeo og Julie på Gamle Scene
Mandag d. 27. september kl. 16.00 (OBS!)

NB! Der skal fremvises gyldigt coronapas i forbindelse med de åbne prøver. 

I skrivende stund forventes det, at vi kan være 300 medlemmer fra Ballettens Venner til hver af de åbne prøver.

Pga. coronasituationen er tilmelding nødvendig denne gang. 

NB! For alle åbne prøver gælder det ifølge aftale med Teatret:
- at der er adgang fra Kongens Nytorv, hvis prøven finder sted på Gamle Scene
- at vi mødes i foyeren senest en halv time, før prøven begynder
- at Teatrets personale orienterer os om, hvor i salen vi må sidde
- at overtøj og store tasker skal anbringes i garderoberne og ikke medbringes i salen
- at dørene til tilskuerpladserne åbnes ca. et kvarter, inden prøven begynder
- at der ikke må fotograferes eller optages video og lyd
- at mobiltelefoner holdes slukkede under overværelser af åbne prøver
- at der ikke må spises på tilskuerpladserne
- at vi skal være stille, også når der bliver stoppet midt i prøven, eller hvis tæppet går ned
HUSK, at danserne og musikerne er på arbejde på scenen og i orkestergraven

Et hjertesuk fra bestyrelsen: Undlad venligst at spærre pladser til andre – hverken i køen i forhallen eller inde i salen – hvis man ikke er ankommet sammen.

Ved forvarslet aflysning sendes en mail til alle tilmeldte med kendt mailadresse.

 

Ballettens Venner