”Verdensballettens” leder og modtager af Ballettens Venners Applauspris 2021, Jens Christian-Wandt,  tilbyder medlemmerne af Ballettens Venner 10 % rabat på billetter til premieren onsdag d. 12. juli  kl. 19.30 på Sølyst i Klampenborg.
Rabatten opnås ved brug af linket https://verdensballetten.dk/soelyst/#redeemcampaign/balletvenner2023
Fra The Royal Ballet I London medvirker solodanserne Yasmin Naghdy, Anna Rose O’Sullivan, Steven McRae og Reece Clarke. Fra Staatsballett Berlin medvirker solodanser Marian Walter og den ukrainske primaballerina Iana Salenko.Fra Den Norske Nationalballet medvirker solodanser Xander Parish – og fra vor egen Kongelige Ballet medvirker solist Astrid Elbo.
Aftenen byder bl.a. på uddrag fra balletterne Tornerose, Giselle og Manon, men der står også tre nye koreografier på programmet, skabt specielt til ”Verdensballetten” – bl.a. en solo danset af Astrid Elbo.Årets operasolist er Sofie Elkjær Jensen fra Den Kongelige Opera i København.Musikere: Violinist Niklas Walentin og pianist Alexander McKenzie.Traditionen tro er tenor Jens-Christian Wandt aftenens konferencier, der på underholdende vis binder programmet sammen med anekdoter og sang.
Læs mere om ”Verdensballetten” på Verdensballetten.dk