Menu: Andesteg og ris à l’amande
Når vi har spist, giver vi ordet til karakterdanser Morten Eggert, der fortæller om sine mange år ved Balletten.Morten Eggert blev optaget på Det Kongelige Teaters Balletskole som 13-årig, ansat som korpsdanser ved Den Kongelige Ballet i 1998 og udnævnt til solist i 2001.  Vi husker Morten Eggert bl.a. i titelrollen i Abdallah, som Gurn i Sylfiden, Carelis i Kermessen i Brügge, Christian VII i Caroline Mathilde, som læreren i Enetime, Benvolio i Romeo og Julie, Narren i Svanesøen – og i en lang række andre solistpartier.Rollen som karakterdanser ved Den Kgl. Ballet udfylder Morten Eggert i dag på fornemste vis med sit store dramatiske talent, sin stærke sceneudstråling og med sit engagerede kunstnersind.  Deltagerpris: 435,- kr. pr. person, som dækker andesteg (andeconfit) med tilbehør, ris à l’amande samt kaffe/te med lidt sødt. Desuden 1 glas vin/øl eller en vand til maden. Yderligere drikkevarer købes i baren.
NB! Til vegetarerne sørger vi naturligvis for et alternativ til hovedretten. Blot gør opmærksom på det ved tilmeldingen.HUSK, at vi som altid i løbet af dagen sælger lodsedler à 10,- kr. til julelotteriet med mange gevinster.
 
Bindende tilmelding og betaling senest d. 10. november ved:
Pladserne fordeles efter først-til-mølle-princippet.
OBS! Tilmeldingen er først gældende, når betalingen er modtaget.
Ved tilmelding via hjemmesiden modtages kvittering.Ved betaling ved bankoverførsel modtages kvittering pr. mail, når betalingen er registreret
Trafikforbindelser: Nærmeste station med tog og bus er Klampenborg med en gåafstand til Peter Lieps Hus på 600 meter.
Parkering: Der er ingen parkeringsmuligheder ved Peter Lieps Hus.Parkeringspladsen ved Bakken eller Klampenborg Station kan benyttes.
Bestyrelsen sørger gerne for at arrangere kørelejlighed til dårligt gående fra Klampenborg Station og til døren hos Peter Liep.Blot gør opmærksom på evt. behov for det samtidig med tilmeldingen.Så vender vi tilbage til de pågældende og aftaler de praktiske detaljer.
Varighed: Julearrangementet slutter ca. kl. 17.00.