URBANE SAINTS og Bone Whispers
Tidspunkt
19.04.2024 kl. 17.00 - 19.04.2024 kl. 18.30
Sted
AVENY-T
Beskrivelse


NEXT ZONE og koreograf Lene Boel tilbyder Ballettens Venner rabat på billetprisen til
forestillingen URBANE SAINTS og Bone Whispers
fredag d. 19. april kl. 17.00 på AVENY-T, Frederiksberg Allé 102

Efter forestillingen mødes Ballettens Venner til artist talk med koreografen

Billetter à 110,- kr. (imod normalprisen 200,- kr.) bestilles pr. e-mail direkte til NEXT ZONE på adressen nextzonebillet@gmail.com
HUSK at gøre opmærksom på, at man henvender sig som medlem af Ballettens Venner!

Forestillingen består af to koreografier, der er smeltet sammen til én forestilling ”om magt og befrielse, hvor menneskets komplekse følelser og drifter produceres i cirkulære energier, der skifter mellem det blide, empatiske, voldsomme og voldelige.”
Forestillingen beskrives endvidere som ”en hvirvlende, elektrificerende og kontrasterende koreografisk oplevelse, hvor positive og negative spins skabes af en gruppe stærke individer fra forskellige kulturer og etniske baggrunde. Grundlæggende menneskelige værdier testes i en duel mellem følelsesmæssig intelligens og absurd magtudøvelse.”
…. Og forestillingen ”skildrer menneskelige håb, længsler og drømme. Igennem følelser og drifter reflekterer danserne over fællesskabet og samfundet på både godt og ondt.”

Den danske koreograf Lene Boel har arbejdet med streetdansere, samtidsdansere og akrobater i kompagniet NEXT ZONE siden 2001, og forestillingen, vi skal se, betegnes som en OPEN-STYLE danseforestilling, hvor hun kombinerer breakdance, locking, hiphop, elektro, popping, new dance og akrobatik til et nyt koreografisk sprog.

Medvirkende: Syv dansere i international verdensklasse bl.a. Takeo Ishii, Mario Pounde, Konstantinos Papamethodiou og Giovanni Molendi.
Musikken er skabt af Rex Casswell sideløbende med udviklingen af koreografien.
Scenografien består af lysdesign skabt af lysdesigneren Jesper Kongshaug.
Kostumerne er designet af Issey Miyake.

Varighed: Selve forestillingen varer 70 minutter uden pause.
Derefter after talk med Lene Boel.

NEXT ZONE har base i Nordsjælland og turnerer både i Danmark og internationalt.

Ballettens Venner