(10-04) Ordinær Generalforsamling
Tidspunkt
04.10.2022 kl. 17.00 - 04.10.2022 kl. 19.00
Sted
Falkonergårdens Gymnasium
Beskrivelse

Ballettens Venners ordinære generalforsamling
tirsdag d. 4. oktober 2022 kl. 17.00
i festsalen på Falkonergårdens Gymnasium

og uddeling af Ballettens Venners Hæderspris og Applauspris 2022

 

Hermed indkaldes til Ballettens Venners ordinære generalforsamling 2022

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent.

  2. Beretning om foreningens virke i det forløbne år.

  3. Fremlæggelse af revideret årsregnskab til godkendelse.
    Regnskabet vil blive lagt på hjemmesiden inden udgangen af august, og trykte eksemplarer vil foreligge ved generalforsamlingen.

  4. Fastsættelse af kontingent for sæsonen 2023/2024.

  5. Valg af formand.
    Hanne Outzen er villig til genvalg.

  6. Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer.
    Bestyrelsen indstiller Judith Larsen, Carolina Lohfert Praetorius, Benedikte Paaske, Pia Stilling, Vibeke Wern og Erling Eliasson til genvalg.

  7. Valg af revisor.
    Helge Ralov er villig til genvalg.

  8. Eventuelle forslag.
    Der er ved udsendelse af denne indkaldelse endnu ikke fremsat forslag fra foreningens medlemmer, men forslag kan indsendes til bestyrelsen indtil fristens udløb den1. august (jfr. vedtægternes § 6).

  9. Eventuelt. 

Efter gennemgangen af dagsordenen uddeles Ballettens Venners Hæderspris og Ballettens Venners Applauspris 2022, som vil blive overrakt af foreningens protektor HKH Prinsesse Benedikte.

De to prismodtagere er dagens gæster, som vil blive interviewet af Vibeke Wern.

Ballettens Venners Hæderspris tildeles en person, der har ydet en afgørende og iøjnefaldende indsats for dansen i Danmark, og hvis uomtvistelige betydning Ballettens Venner gerne vil hylde. Prismodtageren kan være koreograf, danser, kunstnerisk leder, dansepædagog, danseskribent eller en anden kulturpersonlighed, der har støttet, formidlet eller aktualiseret dansen i Danmark. Hædersprisen er således Ballettens Venners mest ærefulde anerkendelse af et uundværligt, personligt danseengagement.

Ballettens Venners Applauspris tildeles en person eller en organisation, der har ydet en vigtig og vedholdende indsats for dansen i Danmark, men som ikke nødvendigvis har fået den fortjente anerkendelse og generelle påskønnelse. Prismodtageren kan være en danser, pædagog, instruktør, kostumedesigner, lysdesigner, dramaturg, danseadministrator, danseformidler eller en anden ildsjæl, der har været med til at løfte et kompagni eller et danseprojekt, men som sjældent har stået frem alene i rampelyset. 

Hædersprisen tildeles årligt ved foreningens generalforsamling i oktober måned og er i 2022 på 30.000 kr.

Applausprisen tildeles årligt ved foreningens generalforsamling i oktober måned og er i 2022 på 20.000 kr.

Tid og sted: Tirsdag d. 4. oktober kl. 17.00 i festsalen på Falkonergårdens Gymnasium, Sønderjyllands Allé 25, 2000 Frederiksberg.

Tilmelding:Senest d. 3. oktober 

Parkering: Der er 2 timers gratis parkering i gaderne omkring Falkonergårdens Gymnasium, men derefter kræves parkeringsafgift.

OBS: Der er også mulighed for at parkere gratis i gymnasiets skolegård, som har indkørsel fra A. D. Jørgensens Vej.
Der er plads til ca. tredive biler i skolegården.

Varighed: Generalforsamlingen slutter ca. kl. 19.00.

Ballettens Venner