Klubmodul henter siden
(04-24) Efter nat kommer dag – portræt af Sorella
Tilmeldingsfrist er overskredet

Efter nat kommer dag
portræt af Sorella Englund

OBS! Ballettens Venners Talentpris 2019 vil blive uddeltved arrangementet

 


TV kanalen dk4 står bag dette portræt af den finskfødte solodanserinde Sorella Englund.

Vi skal se filmen og mødes både med Sorella Englund og instruktøren bag, Mia Heldam, der har arbejdet med TV-dokumentar i tyve år. Først på TV2 og DR1- og efterfølgende på dk4. Nu er hun freelance-tilrettelægger.

Efter nat kommer dag
er titlen på Mia Heldams meget personlige dokumentar om én af dansk ballets mest lysende kunstnere Sorella Englund, der kom til København i 1966 og siden da har været tilknyttet Den Kongelige Ballet som solodanserinde, karakterdanser, instruktør og iscenesætter.
I dokumentarfilmen fortæller Sorella Englund sin livshistorie, der har været med til at forme hende som menneske og kunstner. Sorella Englund mistede sin mor på tragisk vis i en alder af 10 år. Et stort tab, der kom til at præge Sorella Englund i mange år frem. Hun kæmpede med anoreksi i en lang årrække, og det store vendepunkt kom, da hun som 33-årig – på toppen af sin karriere – fik en blodprop i hjertet. Det satte en midlertidig stopper for karrieren, og mørket indfandt sig.
Gennem sit mangeårige virke, først som solodanserinde og siden karakterdanser, har Sorella Englund fortolket ballettens kraftfulde roller med stor indlevelse. Hendes karakterer er formet og inspireret af de dramatiske begivenheder fra hendes eget liv. For Sorella er livet og dansen – og lyset og mørket – uløseligt
forbundet med hinanden.
Som hun selv siger: ”Jeg kan ikke undvære mit mørke, fordi det får mig til at forstå lyset. Og omvendt. Hvis jeg ikke kender dybden i livet, i mig selv, er jeg ret begrænset som kunstner.”

Den anmelderroste koreograf Pernille Garde arbejdede igennem to et halvt år på en danseforestilling om Sorellas liv, og i sommeren 2016 tog de derfor på en fælles rejse til Helsinki tilbage til barndomshjemmet, balletskolen og de finske rødder for at opsøge de steder, der har haft betydning i Sorellas liv.
I dokumentarprogrammet følges arbejdsprocessen frem til premieren på Det Kongelige Teater i november 2017, hvor Sorella skulle se sit liv danset på scenen. Det er der kommet en både eftertænksom, tankevækkende og hjertevarm dokumentar om – og med en helt særlig kvinde, der konsekvent har formået at vende mørke til lys.
Ballettens Venner har bidraget med produktionsstøtte til filmen.

Tid og sted: Onsdag d. 24. april kl. 19.30 i Bibliotekssalen på Frederiksberg Hovedbibliotek.

Der er adgang til salen fra Solbjergvej 23, Frederiksberg.

Tilmelding senest d. 19. april 2019

Der er gratis adgang.
Tilmelding forudsætter medlemskab af Ballettens Venner.

Tilmeldte
Tilmeldingsfrist
19.04.2019
Tidspunkt
24.04.2019 kl. 19.30 - 24.04.2019 kl. 22.00
Sted
Bibliotekssalen på Frederiksberg Hovedbibliotek
Pris
0,00 kr.
Du har efterfølgende mulighed for selv at rette din tilmelding eller afmelde dig, under 'Mine tilmeldinger'

Ballettens Venner er også at finde på Facebook - Følg os her

Ballettens Venner

Kontakt

Kontortid: Tirsdag kl. 15-17 (dog ikke i skoleferier) Tlf: 21 94 68 91

Bestyrelsesformand Hanne Outzen

Centervejen 2F, 1 sal, 3230 Græsted Telefon: 45 85 15 80 Mobil: 21 94 68 91 info@ballettens-venner.dk

Mailadresse

info@ballettens-venner.dk

Kasserer Judith Larsen

Fændediget 24, st.tv, 4600 Køge Mobil: 40 88 11 66 info@ballettens-venner.dk

Post adresse

Ballettens Venner, c/o Det Kgl. Teater Postboks 2185, 1017 København K