Tilbud fra Dansk Danseteater til Ballettens Venner: Særrabat og "aftertalk"

Danseforestillingen Sirene af Dansk Danseteaters kunstneriske leder og koreograf Pontus Lidberg er inspireret af de mytologiske væsener, som med deres sang lokkede sømænd til at kaste sig i havet.
Ifølge myten overlever Odysseus sirenerne ved at binde sig selv til masten på sit skib og give sin besætning voks i ørerne.
Forestillingen genfortæller ikke myten, men tager afsæt i de psykologiske temaer omkring længsler, der ikke lader sig realisere, men er en drivkraft for kreativitet.
Sirene blev i Havana i 2018 tildelt Villanueva prisen for bedste udenlandske forestilling og har tidligere været på turné til New York, Baku, Rom, Athen, Malmø og Biarritz.
Dansk Danseteater opfører nu forestillingen på Teater Republique i dagene d. 19. - d. 26. marts 2022, og Ballettens Venner tilbydes billetter til rabatpris: 160,- kr. (normalpris: 295,- kr.).
Rabatten gælder i hele spilleperioden.
OBS! Efter forestillingen fredag d. 25. marts arrangeres der en "aftertalk" med Pontus Lidberg for Ballettens Venner.
Billetter købes via dette link: billetter
Når man har valgt billet/billetter, vælges "Voksenrabat" oppe i feltet i øverste højre hjørne.
Billetter kan også bestilles på tlf. 70 27 22 72 mandag - fredag kl. 14.00 til 17.00.
HUSK, at gøre opmærksom på, at man ringer som medlem af Ballettens Venner.
Teater Republique har adresse på Øster Fælled Torv 34, 2100 København Ø.
Forestillingen varer 1 time uden pause.