Rejse til Hamburger Ballett-Tage d. 3. – d. 8. juli 2024
Se det endelige program for rejsen, her
Så drager vi endnu en gang til Hamburger Ballett-Tage– den festival eller balletkavalkade, som John Neumeier hvert år afrunder balletsæsonen med på Hamburgische Staatsoper.
Så vidt vides, bliver det nu også sidste gang med ham selv som balletchef igennem hele 51 år.
Der er tale om en busrejse i samarbejde med Vitus Rejser, hvor vi råder over egen bus – Koncertbussen - med vores gode, trofaste chauffør Niels-Jørgen Johansen ved rattet. Vi kører i en 4-stjernet bus med alle moderne bekvemmeligheder, toilet o.s.v. – og som altid brygger vi kaffe og te undervejs, ligesom der er mulighed for at købe kolde drikkevarer fra vort minikøkken.
Foruden fem balletforestillinger og diverse sightseeing bliver der også tid til museumsbesøg og til shopping i det indkøbsmekka, som Hamburg også er.
Hamburg er rig på museer. Museum für Kunst und Gewerbe med den berømte art nouveau samling der blev grundlagt, da stilen var ny, kan varmt anbefales. Det kan også Kunsthalle, som råder over en enestående malerisamling.
Rejseprogrammet ser således ud:
Klik på de markerede links for at læse mere om de enkelte forestillinger, koncert, hotel og udflugtsmål
Onsdag d. 3. juli mødes vi ved bussen, der holder ved Hotel Astoria ved Københavns Hovedbanegård, så vi er klar til afgang kl. 08.30.
NB! Der tilbydes også påstigning ved Holte Station og Ølby Station.
Kl. 12.15 sejler vi fra Rødby. Ankomst Puttgarten kl. 13.00
Forventet ankomst i Hamburg kl. ca.15.00, hvor vi bliver indkvarteret på Hotel Baseler Hof, Esplanade 11 – meget tæt på Hamburgische Staatsoper.
Vi spiser en tidlig middag på hotellet, før vi kl. 18.15 går til fods hen til Staatsoper. (Ca. 6 minutters gang).
Kl. 19.00: John Neumeiers ballet Romeo og Julie til Sergej Prokofjevs storslåede partitur.
Scenografi og kostumer: Jürgen Rose.
Torsdag d. 4. juli: Morgenmad på hotellet (fra kl. 07.00).
Kl. 10.00: Byrundtur i vores egen bus med Peter Paulsen fra Vitus Rejser og vor chauffør Niels-Jørgen Johansen som kyndige guider.
Byrundturen slutter med frokost i Elbphilharmonien.
Derefter returkørsel til hotellet, hvor vi er tilbage ca. kl. 15.00.
Kl. 18.45: Afgang til fods hen til Staatsoper.
Kl. 19.30: John Neumeiers ballet Epilog, der får urpremiere i forbindelse med Hamburger Ballett-Tage 2024.
Fredag d. 5. juli: Morgenmad på hotellet.
Fridag i Hamburg for dem, der ønsker det.
Men der arrangeres også en udflugt til den hyggelige, gamle by Lüneburg, der ikke blev ødelagt under 2. Verdenskrig og derfor stadig fremstår med sine fint udsmykkede gavle som en af de smukkeste gamle byer i Tyskland.
Byen er navnlig kendt for sin saltproduktion.
Der er tale om en udflugt i tilkøb: 200,- kr. pr. person.
Fru Jytte Asmus – som er danskfødt og ofte har vist os rundt på slottet i Celle - er vores guide på turen.
I Lüneburg spiser vi frokost på Altes Brauhaus, før vi kører retur til Hamburg kl. 15.30.
Til de rejsedeltagere, der ikke tager med på udflugten til Lüneburg, arrangeres frokost hjemme på hotellet kl.13.00.
Kl. 18.45: Afgang til fods til Staatsoper.
Kl. 19.30: John Neumeiers ballet Odysseen efter Homer.
Musik: Georg Couroupos. Scenografi og kostumer: Yannis Kokkos.
Lørdag d. 6. juli: Morgenmad på hotellet.
Kl. 12.30 kører vi fra hotellet til Hamburgs Havn, hvor vi får en 2 timers sejltur inkl. frokost ombord.
Kl. 15.00 kører vi tilbage til hotellet.
Kl. 18.45: Afgang til fods til Staatsoper.
Kl. 19.30: Cathy Marstons ballet Jane Eyre efter Charlotte Brontës roman.
Musik: bl.a. Philiip Feeney og Felix Mendelsohn Bartholdy. Scenografi og kostumer: Patrick Kinmouth.
Søndag d. 7. juli: Morgenmad på hotellet.
Denne formiddag er der mulighed for at overvære en koncert i Elbphilharmonien.
En billet til koncerten koster 645,- kr. (tilkøb).
Koncerten består af værker af bl.a. Joseph Haydn, Bela Bartok og Gustav Mahler.
Kl. 10.00 kører vi fra hotellet til Elbphilharmonien.
Koncerten slutter kl. 13.00. Derefter returkørsel til hotellet.
Kl. 14.15: Afgang til fods til Staatsoper.
Kl. 15.00: John Neumeiers ballet Kameliadamen.
Musik: Frédéric Chopin. Scenografi og kostumer: Jürgen Rose.
Kl. 18.30: Afskedsmiddag på Restaurant Opera lige over for Staatsoper.
Mandag d. 8. juli: morgenmad på hotellet.
Kl. 10.00 pakker vi bussen, og herefter vil der være tid på egen hånd i Hamburg til at se lidt nærmere på butikker, eller hvad man måtte have lyst til.
Kl. 14.00 mødes vi igen i nærheden af Hamburgs Hovedbanegård for at spise en sen frokost, inden vi kører mod Puttgarten.
Kl. 17.45 sejler vi fra Puttgarten. Forventet ankomst i Rødby kl. 18.30.
Forventet ankomst i Ølby kl.20.00.
Forventet ankomst i København ved Hotel Astoria kl. 20.30.
Forventet ankomst i Holte kl. 21.15.
Turledere: Peter Paulsen (Vitus Rejser) og Hanne Outzen (Ballettens Venner).
Pris: For busrejsen, bus og chauffør til rådighed i 6 dage, alle skatter og afgifter, færge, 5 hotelovernatninger inkl. morgenmad samt et hovedmåltid hver dag (enten frokost eller middag), sejltur på Elben og gode billetter til de 5 nævnte balletforestillinger på Hamburgische Staatsoper:
13.925,- kr. pr. person i delt dobbeltværelse.
Tillæg for enkeltværelse: 2.450,- kr.
Tilkøb af billet til koncert i Elbphilharmonien: 645,- kr.
Tilkøb af udflugt til Lüneburg: 200,- kr.
Dertil kommer et lille tillæg til fælles- og uforudsete udgifter: 125,- kr. pr. person.
Beløbet opkræves via Vitus Rejser med den samlede rejsepris.
Betalingen afregnes direkte med Vitus Rejser efter tilmelding.
OBS! Ballettens Venner påtager sig intet ansvar m.h.t. personskader og andre eventuelle uheld på rejsen, og det påhviler den enkelte deltager at gardere sig m.h.t. rejseforsikring og afbestillingsforsikring.
Vitus Rejser er medlem af rejsegarantifonden.
Tilmelding: ved log-ind på hjemmesiden
(Der vil være plads til 65 deltagere)
OBS! Hvis der er spørgsmål til til ovenstående: Ring eller mail til Hanne Outzen på 21 94 68 91
E-mail: info@ballettens-venner.dk